Code Handle øger sikkerheden i hjemmet

/global/scaled/3744x1629x0x2292x1000x435/Local-assaabloyopeningsolutionsDK-Private-Produkter-ASSA_ABLOY_Code_Handle.jpg

Sikring af terrassedøren har aldrig været nemmere

Med Code Handle kan du nemt og hurtigt  øge sikkerheden, og det er kun dem som har koden der kan åbne døren. Der er ingen ledninger eller kabler at tage hensyn til, og selve montagen af Code Handle er lige så let som for et almindeligt dørgreb. Produktet er til indvendig brug og passer til gængse låsekasser på markedet. 

Terrassedøre og vinduer er oplagte indgange for indbrudstyven, så vil man sikre sit hjem mod tyveri, er det derfor særlig vigtigt at få lås på disse. Tyven vil typisk bryde ind gennem vinduet ved at knuse ruden og åbne det indefra. Terrassedøren benyttes ofte som flugtvej. Men med Code Handle fra ASSA ABLOY, der er et dørhåndtag med indbygget kodetastatur, er det nemt og effektivt at holde tyven fra kunne bruge terrassedøren som flugtvej. 

Installation af Code Handle

Det innovative dørhåndtag med kode leveres komplet med skruer og batterier, der skal bruges til installationen. Det er simpelt at montere og der er ingen ledning eller kabeltræk i døren at tage hensyn til. Håndtaget kommer i en flot og gennemført designløsning i enten blank krom, mat krom eller hvid, og fås i højre eller venstre forsat.

Er du i tvivl om Code Handle passer til døren eller vinduet i din bolig, så er der altid hjælp og vejledning at hente ved den lokale forhandler. Find nærmeste ASSA ABLOY forhandler her.

Sådan anvendes Code Handle

Man åbner døren ved at indtaste en selvvalgt kode på seks cifre og låser den igen ved et enkelt tryk på den røde låseknap. Det er kun de personer, som kender koden, der kan åbne døren. Dermed er det en enkel løsning der kan benyttes på alle terrassedøre, altandøre og vinduer. Systemet kræver ingen administration, kun at man omgås koden med omtanke.

Sikkerhed ved et dørhåndtag med kode

Code Handle monteres med envejsskruer, hvilket forhindrer en uautoriseret afmontering af låsen.

Når der er trykket på den røde låseknap, vil håndtaget forblive låst, indtil den sekscifrede kode indtastes. Hvis kode tastes forkert fem gange i træk, vil håndtaget være blokeret i tre minutter, og døren kan derfor ikke åbnes. For at ophæve blokeringen skal man indtaste den korrekte kode to gange i træk. I tilfælde af at tyven en dag kommer forbi, vil det derfor ikke være muligt at åbne døren eller vinduet.

Alle ASSA ABLOY Code Handle håndtag bliver leveret med identiske koder. Koderne er lette at ændre og kan skiftes så ofte man har lyst til. Men for at øge sikkerheden, er det vigtigt at fabrikskoden ændres til en personlig kode.

Dørhåndtaget med kode er ikke kun god til at besværliggøre indbrud for tyven, det er også en børnesikring, der forhindrer at døre og vinduer åbnes af familiens småbørn.

Code Handle er batteridrevet

ASSA ABLOY Code Handle er batteridrevet og leveres med 2 stk. CR2 litium batterier. Batterierne giver cirka 100.000 åbninger, før der er behov for et batteriskifte. Ved normal hverdagsbrug, med åbninger hver dag, holder de derfor i flere år. Når der er omkring 500 åbninger tilbage, vil håndtaget indikere, at batterierne er ved at være brugt. Dette synliggøres ved at den røde diode blinker hver gang der trykkes på en knap. Derudover forsinkes åbningen med et sekund, efter korrekt indtastet kode.

Med ASSA ABLOY Code Handle har sikring af boligens terrassedøre og vinduer aldrig været nemmere. Det er en enkel og gennemført løsning, der kun kræver, at man passer på sin kode. 

Find Code Handle installationsguiden her.